Alfrida og alfekatten
Indledende om bogen og korte biografier
Alfrida og alfekatten er en frit opfundet historie om savn på tværs af generationer, fortalt for børn fra ca. 6 år og frem. Hovedpersonen Alfrida foretager i denne fortælling en fantasi- og tidsrejse til fire piger i anden halvdel af det 19. århundrede i fire nordiske lande. Bogen handler om at savne og vente og om evnen til at kunne bevare troen på, at den, man venter på, kommer tilbage. Det er en gennemillustreret højtlæsningsbog – skrevet som en kort version af en slags ’dannelsesrejse’, hvor hovedpersonen Alfrida drager hjemmefra, møder andre piger i en anden tid og vender hjem igen. Alfrida ser glimt af de andres liv i en anden tid, men hun møder også de andre piger ’indefra’, dvs. medoplever deres savn, længsler og drømme, og kan spejle sin egen situation i pigernes. Samtidig udgør disse episoder et første møde med fire betydelige nordiske forfattere som barn. Viden om deres værk er dels flettet ind i handling og dialog og dels formidlet af Alfekatten - en fantasifigur og Alfridas ’guide’ på denne rejse; han kan føre an og træde i baggrunden, og han er den figur, der fungerer som talerør, når det gælder information om de ’virkelige’ forfatteres videre liv og værk – tilpasset situationen og aldersgruppen.
Bogens handling og dialoger er frit opfundet, men de enkelte episoder, hvor Alfrida møder pigerne, er inspireret af kendt viden om omgivelser, påklædning, familiær situation etc. fra selvbiografier, biografier o.l. om Amalie Skram, Selma Lagerlöf, Karen Blixen og Edith Södergran. I bogen kan man på forældresiderne, som er tænkt som basis for samtaler med børnene, finde nogle få biografiske oplysninger om forfatteres barndom, som vi kort supplerer her:
Bogens handling og dialoger er frit opfundet, men de enkelte episoder, hvor Alfrida møder pigerne, er inspireret af kendt viden om omgivelser, påklædning, familiær situation etc. fra selvbiografier, biografier o.l. om Amalie Skram, Selma Lagerlöf, Karen Blixen og Edith Södergran. I bogen kan man på forældresiderne, som er tænkt som basis for samtaler med børnene, finde nogle få biografiske oplysninger om forfatteres barndom, som vi kort supplerer her:
Amalie Skram (1846-1905): Født Berthe Amalie Alver (af familien kaldt Malla) og opvokset i Norge i det Gamle Bergen med havn, fisketorv, smalle gyder og små træhuse. Hun gik på byens private pigeskole, men bevægede sig frit i alle miljøer i sin fritid. Faderen Mons Monsen Alver havde en kælderforretning, en købmandshandel for bønder omkring Bergen. Han fik sammen med Ingeborg Lovise ni børn, men kun fem børn overlevede. Berthe Amalie var deres næstældste barn og eneste datter. Faderen rejste til Amerika, da Amalie var 14 år. Amalie Skram blev gift og skilt to gange. Første gang blev hun gift som attenårig med kaptajnen Bernt Ulrik August Müller. Parret fik to sønner (Jakob, født 1866, og Ludvig August, født 1868), og herefter tog familien med de små børn på en verdensrejse i et par år. I 1989 fik hun sit tredje barn, datteren Johanne, med den danske forfatter Erik Skram, som hun var gift med fra 1884 til 1899. Amalie Skram var fra 1884 og frem overvejende bosat i København. Hendes romandebut Constance Ring fra 1885 blev efterfulgt af flere store romaner, herunder storværket Hellemyrsfolket, som bl.a. handler om fattigfolk i 1800-tallets Bergen. Hun skrev fortællinger om børn, men mindre kendt er, at hun også skrev fortællinger for børn, udgivet på dansk i 1890 under titlen Børnefortællinger.
Links til Amalie Skrams liv og værk:
http://nyhuus.deich.folkebibl.no/deichman/LITT/SKRAM/Amalie.htm
http://www.norsknettskole.no/fag/ressurser/itstud/fuv/fuvmaybr/litterr.htm
http://runeberg.org/authors/skramama.html
Selma Lagerlöf (1858 -1940): Født og opvokset på den lille herregård Mårbacka, der ligger på landet ved byen Sunne i Värmland, Sverige. Selmas far Erik Gustav Lagerlöf var løjtnant, sekretær og skatteopkræver i Värmland og var derfor ofte i længere perioder bortrejst fra hjemmet. Moderen Louise Elisabeth passede gården og børnene. Da Selma blev født, havde familien fået tre børn, men en datter døde som lille. Selma havde storesøsteren Anna og to brødre, senere kom der en lillesøster til. Selma led som lille barn under, at hun først var lam, senere i perioder haltende, og barnepigen Back-Kajsa var en stor støtte for hende især i de tidligste år. Selma var et meget begavet barn, der lærte at læse meget tidligt. Hun beretter selv, at hun allerede som syvårig besluttede sig for at blive forfatter. Fra 1882 til 1885 blev hun uddannet på seminariet og arbejdede efterfølgende som lærer i 10 år. Hun skrev fra og med romandebuten Gösta Berlings Saga (1891) en lang række betydelige værker, herunder den verdensberømte børnebog Niels Holgersens vidunderlige rejse (1906-07). I 1907 købte hun familiens herregård, Selmas barndomsgård, tilbage, og i 1909 fik hun Nobelprisen i litteratur.
Links til Selma Lagerlöfs liv og værk:
En meget letforståelig side om Selma Lagerlöf på svensk: http://student.educ.umu.se/%7Edis99-61/selma1.html
Andre udvalgte links:
Selma Lagerlöf-Selskabet: http://www.selmalagerlof.org/
http://www.selmalagerlof.org/forskning.html
http://sv.wikipedia.org/wiki/Selma_Lagerl%C3%B6f
Karen Blixen (1885-1962): Født Karen Christentze Dinesen (som barn kaldt Tanne) og opvokset i Danmark på det nordsjællandske Rungstedlund. Faderen Wilhelm Dinesen var officer, skrev under pseudonymet Boganis Jagtbreve og rejste meget. Karen var det andet barn ud af en børneflok på fem. Hun var den midterste af tre piger, senere fulgte to brødre. Moderen Ingeborg Westenholz, bedstemoderen (kaldt Mama) og mosteren Bess spillede en stor rolle i børnenes liv. Karen Blixens far døde på tragisk vis, da hun kun var 10 år gammel. Som ung kvinde fik Karen Blixen nogle års kunstundervisning, bl.a. på Kunstakademiet. I 1914 blev hun gift med Bror von Blixen og fik titlen som baronesse. Parret rejste sammen til Afrika og drev en kaffefarm. Her blev Karen Blixen boende også efter skilsmissen fra Bror von Blixen i begyndelsen af 20’erne. Karen Blixens store kærlighed var englænderen Dennis Finch Hatton, som døde ved en flyulykke. Nogle år efter Karen Blixens hjemkomst til Rungstedlund i 1931 udkom hendes første bog på amerikansk, siden på dansk: Syv fantastiske Fortællinger (1935). Herefter blev hun verdensberømt, ikke mindst med Den afrikanske Farm (1937), og boede på Rungstedlund resten af sit liv.
Links til Karen Blixens liv og værk:
Karen Blixen-museet: http://www.karen-blixen.dk/
Side med videreførende artikler etc.: http://www.karenblixen.com/
Edith Södergran (1892-1923): Født Edith Irene Södergran i St. Petersborg og opvokset i Raivola i den sydlige del af det Karelske Næs og i den russiske by St. Petersborg.
Faderen Matts Södergran og moderen Helena flyttede med deres eneste barn Edith til
Raivola, hvor de boede i Ediths barndom frem til hun skulle i skole, da hun var ti år.
Herefter boede familien hovedsageligt i St. Pedersborg, hvor Edith gik på den tyske
St. Petri-Skole. Huset i Raivola beholdt familien som sommerbolig. Da Edith var 15 år, døde hendes far af den dengang udbredte lungesygdom tuberkulose, og kun 2 år senere fik Edith selv konstateret sygdommen og måtte afbryde sin skolegang på gymnasiet. Herefter var hun i nogle år på forskellige længerevarende kurophold i Svejts og i Italien sammen med sin mor. Fra 1914 og frem var huset i Raivola deres eneste bolig. Familien mistede i kølvandet på 1. verdenskrig og russisk revolution deres formue i 1917, og Edith levede herfra det meste af sit liv i tiltagende fattigdom sammen med sin mor og sine kæledyr i Raivola. Hun debuterede med digtsamlingen Digte (1916) og skrev herefter nogle betydelige digtsamlinger, som blev anerkendt i litterære kredse. Hun døde i en ung alder af tuberkulose. I dag anses hun for at være den betydeligste finlandssvenske modernistiske digter.
Links til Edith Södergrans liv og værk:
http://runeberg.org/authors/sodrgran.html
http://virtual.finland.fi/netcomm/news/showarticle.asp?intNWSAID=25780